Kort (geografi) - Guernica (Gernika-Lumo)

Guernica (Gernika-Lumo)
Guernica (spansk) eller Gernika (baskisk) (navnet udtales Ger'nika på begge sprog) er en by i den spanske del af Baskerlandet i provinsen Vizcaya, omkring 20 km nordøst for Bilbao. Der er ca. 15.000 indbyggere.

Gernika er en gammel by, som er historisk vigtig. Spanske konger har svoret at respektere særlige love for Vizcaya i byen, og der er afholdt baskiske folkeforsamlinger i byen under en eg (træet døde i 2004). Byen har dermed fået en særlig symbolsk betydning for tilhængere af baskisk selvstyre.

Gernika er også kendt for en tragisk begivenhed i den Spanske borgerkrig. Byen, som kun eller hovedsageligt havde civile borgere, blev 26. april 1937 bombet af tyske fly fra Legion Condor og nærmest jævnet med jorden for at støtte Franco. Ifølge den baskiske regering omkom 1654 mennesker og 889 sårede. Nyere forskning er kommet frem til at mellem 200-300 personer omkom. Det var første gang en civil by blev totalt ødelagt ved bombning i en krig. Handlingen skabte stor vrede og gav anledning til Pablo Picassos berømte maleri Guernica, som symboliserer krigens rædsler.

 
Kort (geografi) - Guernica (Gernika-Lumo)
Land - Spanien
Spaniens flag
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa. Spanien dækker hovedparten af Den Iberiske Halvø. Landet omfatter også De Baleariske Øer i Middelhavet og De Kanariske Øer i Atlanterhavet, de nordafrikanske byer Ceuta og Melilla, samt adskillige småøer i den vestlige del af Middelhavet. Med undtagelse af en lille landgrænse med Gibraltar, grænser det spanske fastland i syd og øst op til Middelhavet. I nord og nordøst grænser det op til Frankrig, Andorra og Biscayabugten, og i vest og nordvest op til Portugal og Atlanterhavet. Spanien deler som det eneste land i Europa landegrænse med et afrikansk land (Marokko).

Spanien er med sine 505.990 kvadratkilometer det største land i Sydeuropa, det næststørste land i Vesteuropa og EU, og det 4. største land i Europa. Det er Europas 6. og EU’s 5. folkerigeste land. Spaniens hovedstad og største by er Madrid. Andre vigtige storbyer er Barcelona, Valencia, Sevilla, Bilbao og Málaga.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
EU Baskisk (Basque language)
CA Catalansk (Catalan language)
GL Galicisk (Galician language)
OC Occitansk (Occitan language)
ES Spansk (Spanish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Marokko 
  •  Andorra 
  •  Frankrig 
  •  Gibraltar 
  •  Portugal 
Subnational enhed
By, Landsby,...